Hej. Dejligt du fandt min allerførste digitale flaskepost.

Jeg har oprettet dette domæne under et alias, og det er der en hel særlig grund til. Jeg har brug for et helt uperfekt frirum. Et sted, hvor jeg kan skrive hudløst ærligt og råt om de ting, man normalt pakker væk, eller pakker pænt ind overfor chefen, naboen, vennerne eller familien.

Jeg er kvinde i 40erne. Jeg gik i tidlig overgangs alder allerede som 38årig, et celleskrab og sætningen fra min lægen ” jeg kan se du har tydelige forandringer og tørre slimhinder, du på vej i perimenopausen. Jeg gik med det alene i 5 år uden at få hjælp eller behandling. Oven i krakelerede min verden langsomt inden i, med det pres den blev udsat for. En uvidenhed om en neurodivergens hjerne. En hjerne der altid har kørt i overgear for at kunne følge med. En popcorn hjerne med tusind ideer og som aldrig holder pause. Og nå ja, så har min krop også bestemt at det nu er på tide at skrue lidt op for graderne i kroppen og at beslutte at alle de ting jeg har lært mig selv at mestre for at navigere i livet dem skrotter vi lige og starter nu midt i kaosset og lær og klar dig herfra – lidt ligesom ordene fra Robinson “sæt igang” mens ens indre sidder og klapper i hænderne og ser man kæmper for at komme igennem.

Kombinationen af hjernekaos, sanselig overstimulering og hormoner i frit fald…er ja lad os kalde det en absolut fest. Eller en krise. Det skifter lidt hver halve time.

Jeg har startet Solstikken ( ikke solsikken, selvom tanken er tæt på – jeg kunne som barn ikke sikke solsikke men sagde i stedet solstikke) fordi jeg simpelthen savnede et sted at spejle mig. Et sted hvor det godt må være hamrende svært, dybt absurd og komisk. Kaos og rodet. Hvor man godt må græde over en tabt gaffel på gulvet på grund af en sansebombe af en nedsmeltning, fordi man er helt opbrugt, for to minutter senere at bryde ud i latter over det, over så lille en ting kan få betydning.

Dette univers jeg prøver at skabe er fuldstændigt gratis og det forbliver det. Her er ingen smarte strategier, ingen betalingsmure ingen præsentationsangst. Bare mine ærlige tanker, der stikker lidt til hverdagen.

Hvis du er kvinde i 40´erne , eller hvis du bare kender til en hjerne i overgear, eller hvis du bare har brug for at vide du ikke er den eneste, der propper tasken med vatpinde fordi ens øre klør sindsygt hele tiden, og du ikke er en sær snegl her i midt livet – så velkommen til. Du er ikke alene om kaosset.

vi skrives ved

• hende bag Solstikken